Har du lyst til at synge i et seriøst arbejdende kor?
- I så fald er Ringstedkoret måske lige noget for dig.

Kom og prøv
Det er en fordel, hvis du har kendskab til noder og korsang - men det er ingen betingelse. Du kan starte med at møde til en af korets øveaftener og synge med i den stemmegruppe, du regner med at tilhøre.
(Kontakt formanden Karen Nielsen og få en aftale).

Hvis du efter dette har lyst til at fortsætte, går du efter 3. prøveaften til en stemmeprøve. Dirigenten vil sætte sig ved klaveret sammen med dig og bede dig om at synge en almindelig kendt sang og nogle tonespring, som han sætter an på klaveret. Prøven hjælper dirigenten til at placere dig i den rette stemmegruppe, og han lærer din stemme at kende.

Hver tirsdag har vi øveaften kl. 19.00 - 21.30 i Ahornhallen, Ahorn Allé 48, 4100 Ringsted.
1. halvår øver vi fra januar til midten af juni. Herefter sommerferie til midten af august.
2. halvår øver vi fra midten af august til midten af december. Herefter juleferie resten af året.

Socialt sammenhold
Ud over sangen lægger vi stor vægt på at have det hyggeligt og rart sammen. Blandt andet arrangerer vi sommerafslutning, julefrokost m.m. og vi tager jævnligt afsted på korrejser. Som nyt medlem vil du med det samme blive sat ind i korets aktiviteter og vi vil opfordre dig til at deltage i de sociale arrangementer, så vi kan lære hinanden at kende.

Aktiviteter i årets løb
Vi synger 4 - 6 koncerter om året. Du bestemmer selv, hvornår du føler dig klar til at synge med ved en koncert. Du må regne med at skulle bruge tid på ekstraprøver op til nogle af koncerterne. Se evt. også korets planlagte aktiviteter, klik på menupunktet "Aktuelt".

Kontakt formanden

Du er velkommen til at sende Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., henvende dig til formand Karen B. Nielsen tlf. 57 61 22 71, eller til et af korets medlemmer. Af flere grunde er det klogt på forhånd, altid at have lavet en aftale, før du møder op.

Vi glæder os til at høre fra dig.