Velkommen til Ringstedkoret

Ringstedkoret – sang er glæde

Ringstedkoret er et firestemmigt voksenkor med omkring 30 korsangere. Nogle har sunget i koret i mange år, andre er nytilkomne.
Fælles for alle er sangglæde og lyst til at arbejde koncentreret med musikken. Ringstedkoret er et seriøst arbejdende kor, og samtidig et livligt fællesskab. Koret giver 2-4 koncerter om året. Repertoiret spænder vidt, fra klassiske værker til folkekære sange og evergreens.

Blandt de foretrukne klassiske komponister er Vivaldi, Brahms og Schubert. Koret synger et væld af nordiske sange – lyriske, dramatiske, vemodige, skælmske. Og sidst, men ikke mindst, kompositioner og arrangementer af korets dirigent Max Sydendal.

Vil du synge med?

Vi øver hver tirsdag kl. 19-21.30 i Dagmarskolens Samlingssal, Vestervej 11, Ringsted.
Vi søger både herrestemmer og damestemmer.
Kontakt korets formand Inge Marie Jacobsen, tlf.: 26 82 09 51, mail: formand@ringstedkoret.dk – og træf aftale om en øveaften.

Tryk på galleriet for at læse om korets rejser