Månedlige arkiver: juni 2025

5 indlæg

Ringstedkoret holder nu sommerferie

Efter et travlt forår 2025, og en veloverstået sommerkoncert i Klostermarkskirken i søndags, er korets medlemmer nu klar til at holde sommerferie.

Specielt har sommerkoncertens sidste nummer, Max Sydendals potpourri af Beatles-melodier, betydet ekstra øve tid til indstudering for korets medlemmer. Rock rytme er helt anderledes at indlære end det folkelige og klassiske repertoire, som koret er mest kendt med.

Til trods for, dagen var ramt af den varmeste sommerdag hidtil i 2025, blev Beatles Medleyet, med ledsagelse af guitaristen Peter Graae, klaret uden sved på panden – i flot stil – og publikum kvitterede med stort applaus.

Vi ønsker alle en rigtig god sommer ⛱️
Efter sommerferien starter Ringstedkoret igen tirsdag den 12. august 2025.

Sommerkoncert i Klostermarkskirken den 22. juni 2025
Max Sydendal og Peter Graae

Tak for i søndags

Kære kor.

Tusind tak for jeres bidrag til en rigtig flot koncert i søndags. Jeg hørte rigtig mange tilhørere, der tilkendegav at vi havde en flot klang, og at vi sang virkelig dejligt.

Jeg har fået en mail fra Frode, som jeg vedhæfter denne mail.

I må have en rigtig dejlig sommer, og på glædeligt gensyn den 12. august. Hvor vi mødes er endnu ikke på plads, men I hører nærmere, inden sæsonen starter igen.

Korhilsen

Inge Marie

Modtaget mail fra Frode

Kære Ringstedkor!

Hermed en stor tak for en dejlig dag sammen med jer i søndags.

Vi overværede en fremragende koncert. At I synger godt, har vi aldrig været i tvivl om. Men at høre koret fra tilskuerrækkerne, var helt fantastisk.

Bassernes lille “skovtur” i “Üt i vår haga” formåede ikke at forstyrre helhedsindtrykket. Det var bare en glimrende koncert I leverede.

Det var også interessant at observere Max, hvordan han virkelig har fat i musikken og i jer. Koret er godt kørende med ham.

Sommerafslutningen hos Charlotte og Kaj nød vi meget. I er bare allesammen dejlige at være sammen med.

Mange kærlige hilsener -og alt godt

fra Thyra og Frode.

Koncert på søndag

Vores koncert på søndag er omtalt i lokalbladet, og den kan læses på korets hjemmeside under kommende koncert.

Med hensyn til påklædning, står der i koncertinformationen, at vi skal have hvid bluse eller skjorte på og sorte bukser eller nederdel, men hvis det passer jer bedre at have sort på for oven og hvidt for neden, er det også en mulighed.

På glædeligt gensyn på søndag klokken 12.00 i Klostermarkskirken.

Korhilsen

Inge Marie

Lidt af hvert

Vedrørende sidste ” løst og fast fra formanden”, beklager jeg at jeg ikke fik nævnt at Inge Hamstrup også deltog i flytningen af klaver samt tilbehør, og hun blev lige så våd som os andre fordi vi blev overrasket af et skybrud netop som klaveret blev båret ud af samlingssalen.

Der er endnu ikke noget aftalt med hensyn til vores fremtidige procedure, om vi kan låne flyglet i samlingssalen, eller om vi skal finde nye lokaler når vi starter op igen, men jeg skriver så snart vi ved hvordan vi skal forholde os, og vi skal nok finde en løsning.

Vi har en del medlemmer der holder pause fra koret, på grund af sygdom, orlov med mere, men selvfølgelig er alle velkomne til at overvære koncerten uden beregning. Bestyrelsen har desuden besluttet at vores nye æresmedlem, Frode og Thyra er velkomne og vores tidligere dirigent Bjørn og hans kone, Vibeke også inviteret. Desuden har Rita fået en fribillet som tak for den stor hjælp hun har bidraget med til korets hjemmeside.

Vibeke Nielsen er desværre stoppet i koret på grund af mangel på tid. Vibeke er selvfølgelig ligeledes velkommen til at overvære koncerten, og hun skal være velkommen tilbage til koret, når hun får tid.

Tusind tak til Jane og Karen, der har uddelt 50 plakater for vores sommerkoncert

Rigtig god weekend og mange Korhilsner

Inge Marie

Aktuelt lige nu

Dagmarskolen har haft brandtilsyn, og skolen fik påbud om at fjerne alt brandbart fra flugtvejen hvor klaveret står, så vi tog det med os i går aftes. Tusind tak til Max, Louise, Mette og Sonnich for hjælpen med at få bugseret både opbevaringskassen og klaveret ned af trapperne. Bestyrelsen tager klaveret med igen på tirsdag, hvis vi ikke kan få lov at benytte flyglet.

Når sommerkoncerten er slut, skal I aflevere mappen med de to medley´er til Birgitte. De behøver ikke at blive visket rene. Hvis I endnu ikke har afleveret Missa Brevis, bedes I også aflevere den til Birgitte.

Korhilsen

Inge Marie