Månedlige arkiver: februar 2026

2 indlæg

Invitation til Røde Kors 150-års jubilæum

Røde Kors vil markere 150 års-jubilæum ved fem store folkefester rundt om i landet. Sjælland, Lolland, Falster og Møn har ca. 90 afdelinger, som skal være fælles om at afholde deres fest i Ringsted i Klosterlunden ved Sct. Bendts Kirke, hvor der vil være opsat scene.

Datoen er sat til lørdag, d. 5. september kl. 10.45 – 11.15, hvor bl.a. Ringsteds borgmester og præsidenten for Røde Kors deltager.

Ringstedkoret er blevet inviteret med, som en del af åbningsceremonien. Røde Kors ønsker noget ganske særligt til at sætte dagen i gang – noget med fællessang.

Det vil være en god lejlighed for Ringstedkoret at få lidt reklame, og Ida er med på at dirigere koret ved et par numre på scenen, hvis der tilmelder sig nok fra hver stemmegruppe. Hvis der ikke kan samles nok til et kor, vil de medlemmer, der kommer, blive forsangere for et par fællessange. 

Tilmeldingslisten blev allerede åbnet i tirsdags, og vil ligge på flyglet de næste 2-3 øveaftener. Hvis du har tid og lyst, vil jeg opfordre dig til at sætte X i kalenderen den dag, så vi kan stille op og give et særligt bidrag til Røde Kors’ folkefest.

Korhilsen
Inge Marie

Vinterferie i næste uge

Medlemsnyt
I går blev Charlotte Dyhrberg optaget i koret, og i sidste uge måtte vi sige farvel til Karsten Søberg. Jeg skal hilse og sige at han var glad for at være med i koret, men at hans stemme ikke kunne leve op til hans egne forventninger.

Vinterferie og generalforsamling
I næste uge holder koret vinterferie, og den 17. februar holder vi generalforsamling efter pausen. Koret giver øl og vand, og Karen og Charlotte Madsen har tilbudt at bage kage.

Mange korhilsner

Inge Marie