Månedlige arkiver: juli 2026

1 indlæg

Ringstedkoret gør klar til efteråret

Efter den succesfulde koncert i Klostermarkskirken i juni måned (se foto nederst) og sommerferien, er Ringstedkoret klar til at starte en ny efterårssæson, tirsdag, d. 11. aug. 2026.

Koret ser igen frem til en spændende sæson, hvor der i første omgang skal trænes repertoire til optræden i Klosterlunden i Ringsted i forbindelse med Røde Kors fejring af 150-året, lørdag, den 5. september kl. 11:00 – 18:00. Her er Ringstedkoret blevet inviteret med om formiddagen, som en del af åbningsceremonien.

Se Røde Kors’ omtale af festlighederne i ’KultuNaut’ – klik på linket https://www.kultunaut.dk/perl/arrmore/type-nynaut?ArrNr=19956348

Fjorten dage senere deltager Ringstedkoret igen ved et lokalt nyt arrangement ’Ældrefestival’, der foregår i og omkring Anlægspavillonen lørdag, den 19. sept. fra kl. 10:00 – 16:00. Koret skal optræde kl. 14:00. Vil du vide mere om det arrangement, klik på linket https://www.visitringsted.dk/aeldrefestival/om

I oktober samles koret til en udvidet øvelørdag, der både indeholder stemmetræning og øvetimer med julerepertoiret, samt socialt samvær i forbindelse med dagens fælles måltider. Koret forbereder repertoiret til et par julekoncerter, herom mere senere.

Ringstedkoret bliver det kommende år dirigeret af Kirsten Nyholm, som vil fungere som vikar for Ida Nystad, der holder et års orlov. Læs mere om Kirsten Nyholm her på hjemmesiden under ‘DIRIGENTEN’.

Koret er et firestemmigt amatørkor med et bredt repertoire, og hvis du har lyst til at synge med, kontakt formanden Inge Marie Jacobsen via mail: formand@ringstedkoret.dk eller telefon 26 82 09 51 og træf aftale om en prøveaften. Det er ikke en betingelse, men en fordel at være med fra starten af sæsonen. Alle stemmer er velkomne.

Koret øver hver tirsdag kl. 19:00 – 21:30 i Dagmarskolens Samlingssal, Vestervej 11, Ringsted. Du kan læse meget mere om Ringstedkoret her på hjemmesiden. Følg også koret på Facebook.