Løst & fast fra formanden

105 indlæg
Inge Marie Jacobsen Formand fra feb. 2024

Velkommen til formandens info.

Her kan du læse kornyheder af forskellig slags, som jeg mener, har relevans og generel interesse.

Du er også meget velkommen til at kontakte mig på formand@ringstedkoret.dk

Korhilsen

fra Inge Marie

Aflysning af koraften og 3 vigtige datoer

Jeg må desværre skrive til jer at korprøven er aflyst i aften. Ida har barn syg, og det har været helt umuligt at skaffe en vikar til i aften.

Den 24. marts, kan vi ikke være i samlingssalen, på grund af valget, men vi har fået lov til at benytte salen i kulturhuset. Adressen er:

Søgade 3, Ringsted. Indgang til salen ligger til højre ved indkørslen. Jeg skal nok stå ved døren og vise vej.

Den 20. juni klokken 13.00 holder koret sommerafslutning hos Charlotte Madsen. Invitation til festen kommer senere.

  I kan godt sætte kryds i kalenderen den 5. september, hvor koret skal medvirke i Røde Kors´150-års jubilæum. Der er tilstrækkeligt med tilmeldinger fra koret til at vi kan gennemføre en koncert.

Mange korhilsner, og på gensyn næste tirsdag.

Inge Marie Jacobsen

Formand

Invitation til Røde Kors 150-års jubilæum

Røde Kors vil markere 150 års-jubilæum ved fem store folkefester rundt om i landet. Sjælland, Lolland, Falster og Møn har ca. 90 afdelinger, som skal være fælles om at afholde deres fest i Ringsted i Klosterlunden ved Sct. Bendts Kirke, hvor der vil være opsat scene.

Datoen er sat til lørdag, d. 5. september kl. 10.45 – 11.15, hvor bl.a. Ringsteds borgmester og præsidenten for Røde Kors deltager.

Ringstedkoret er blevet inviteret med, som en del af åbningsceremonien. Røde Kors ønsker noget ganske særligt til at sætte dagen i gang – noget med fællessang.

Det vil være en god lejlighed for Ringstedkoret at få lidt reklame, og Ida er med på at dirigere koret ved et par numre på scenen, hvis der tilmelder sig nok fra hver stemmegruppe. Hvis der ikke kan samles nok til et kor, vil de medlemmer, der kommer, blive forsangere for et par fællessange. 

Tilmeldingslisten blev allerede åbnet i tirsdags, og vil ligge på flyglet de næste 2-3 øveaftener. Hvis du har tid og lyst, vil jeg opfordre dig til at sætte X i kalenderen den dag, så vi kan stille op og give et særligt bidrag til Røde Kors’ folkefest.

Korhilsen
Inge Marie

Vinterferie i næste uge

Medlemsnyt
I går blev Charlotte Dyhrberg optaget i koret, og i sidste uge måtte vi sige farvel til Karsten Søberg. Jeg skal hilse og sige at han var glad for at være med i koret, men at hans stemme ikke kunne leve op til hans egne forventninger.

Vinterferie og generalforsamling
I næste uge holder koret vinterferie, og den 17. februar holder vi generalforsamling efter pausen. Koret giver øl og vand, og Karen og Charlotte Madsen har tilbudt at bage kage.

Mange korhilsner

Inge Marie

Vigtige datoer i 2026

Dato for generalforsamlingen i år er på koraftenen den 17. februar, efter pausen.
Sommerkoncerten bliver tirsdag den 16. juni om aftenen.

Korhilsen

Inge Marie

Vellykket julekoncert – tak til alle!

Tusind tak for en rigtig dejlig og vellykket julekoncert i tirsdags,  hørte rigtig mange begejstrede tilkendegivelser fra publikum.

Mange tak til Iben for den smukke solosang, tak til Ida som styrede os sikkert igennem koncerten, og tak til jer, der hjalp med de praktiske opgaver i kirken.

I ønskes alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår og på glædeligt gensyn den 13.1 klokken 19.00.

Mange korhilsner

Inge Marie

Stoppet efter 23 år

Jens Fabricius har desværre meldt sig ud af Ringstedkoret af helbredsmæssige årsager. Han håber at han kan komme og overvære vores koncert i morgen.

Mange tak til Jens for de 23 år, hvor han har bidraget til korets trivsel.

Korhilsen og på gensyn i morgen

Inge Marie

Parkering på tirsdag

Der er ca 20 parkeringspladser ved Alsted kirke, så jeg foreslår at I forsøger at lave samkørsel. Anne-Mette og Finn har 5 – 6 pladser i deres gård,  på Alstedvej 22, i Fjenneslev, der er desuden nogle pladser ved Den gamle Brugs, og mulighed for at parkere langs vejen.

 Der er jo delt en del plakater ud, og vores koncert har været nævnt i lokalbladet, så jeg har en formodning om at der kommer en del tilhørere til koncerten, og de skulle også gerne have mulighed for at parkere.

På gensyn på tirsdag, jeg glæder mig til at medvirke i koncerten.

Inge Marie

Ændringer før julekoncerten

På korets øveaften i tirsdags, blev der spurgt om herrerne kunne tage sort jakke på, fordi der nok er for koldt i kirken til at stå i skjorteærmer. Det blev vedtaget, og da det nu er en  julekoncert, blev vi enige om at herrerne også skulle have sort butterfly på. Charlotte Madsen har lovet at tage korets beholdning med til de, der ikke selv har en.

Vi reserverer første række af kirkebænkene så de der har behov, får mulighed for at sidde ned når vi ikke synger.

Mange korhilsner og på gensyn i Alsted kirke på tirsdag, d. 9. dec. klokken 17.30.

Inge Marie

3 ting..

Tirsdag aften fik vi endnu et nyt kormedlem, og det er mig en glæde at byde velkommen til Gerda Landgreen, som synger alt.

Nytårskuren bliver den 17. jan. hos Jane og Svend. Der er en invitation på vej med tidspunkt med mere.

Jeg minder om at vi er meget velkomne til et foredrag om kostumer til Badehotellet den 1. december klokken 19.00 i Anlægspavillonen. Vi bidrager jo økonomisk til foredraget, og Jystrupkorets og Ringstedkorets navne står på invitationen. Bestyrelsen har derfor besluttet at vi bidrager med et par fællessange.

Mange korhilsner

Inge Marie