Sange af den danske komponist Rued Langgaard har en fremtrædende plads i Ringstedkorets repertoire. Langgaard var miskendt i sin samtid, men regnes i dag for en af Danmarks bedste komponister. Her fortælles lidt om hans liv og musik. Man kan læse meget mere om Langgaard og hans musik på langgaard.dk.
Vidunderbarnet
Rued Immanuel Langgaard blev født den 28. juli 1893 i København som eneste barn af komponist og kongelig kammermusiker Siegfried Langgaard (1852-1914) og Emma Langgaard (1861-1926). Begge var pianister og stærkt engagerede i tidens musikalske strømninger.
Rued Langgaards forældre gik lidenskabeligt ind for den romantiske strømning i musikken, som havde præget det 19. århundrede. Komponister som Niels W. Gade, Franz Liszt og Richard Wagner var idealet. Forældrene var tilsvarende meget kritiske overfor de nye musiktendenser efter århundredeskiftet. Især Carl Nielsens musik var skydeskive for parrets kritik, både i skrifter og brevvekslinger.
Forældrene opdagede hurtigt sønnens enestående musikalske talent. I pagt med romantikken så de i deres søn en genial, guddommeligt inspireret kunstner, hvis opgave det var at bibringe verden musikalsk skønhed i Guds ånd. Det lille vidunderbarn kom aldrig i skole og fik kammerater, han blev undervist hjemme af forældrene eller af privatlærere.
Som 5-årig begyndte Rued at tage klaverundervisning hos sin mor, senere hos sin far og en privatlærer. Da han var 7 år, var han i stand til at spille værker af Schumann og Chopin, og komponerede selv korte stykker til klaveret. Som 10-årig begyndte han at spille orgel, og allerede som 11-årig havde han sin første offentlige optræden som organist og improvisator på orgelet ved en koncert i Marmorkirken i København. Den norske komponist Edvard Grieg overværede koncerten, og skrev begejstret til Emma Langgaard om sønnens store talent.
Breve viser, at faderen på et tidspunkt, muligvis i 1906 eller 1907, trods uenighederne med Carl Nielsen ønskede at lade denne undervise sønnen. Carl Nielsen tager imod den unge Rued, det varer dog ikke længe. På grund af uoverensstemmelser mellem faderen og Carl Nielsen må Rued stoppe med undervisningen.
Langgaards første kompositioner, 2 klaverstykker og 2 sange, blev udgivet, da han var 13 år. Et år senere blev hans korarbejde Musae triumphantes opført ved en koncert i København, der markerede hans offentlige debut som komponist. Den unge komponist blev hyldet af publikum, men pressen betegnede værket som umodent og holdningsløst.
I løbet af sine teenageår fortsatte Langgaard med at komponere. Hvert år omkring jul og nytår rejste han med sine forældre til Berlin, hvor han gik til koncerter og mødte datidens fremtrædende dirigenter. I 1913 fik hans symfoni nr. 1 Klippepastoraler sin førsteopførelse ved en koncert i Berlin med Berlinerfilharmonikerne. Værket blev godt modtaget, også i Danmark, og det skulle siden vise sig at udgøre højdepunktet i Langgaards karriere.
Ægteskab
Langgaards far døde i 1914, og i årene efter blev Rued Langgaard boende hos sin mor i København. I 1922 flyttede en ung kvinde ved navn Valborg Constance Olivia Tetens (kaldet Constance) ind hos Rued Langgaard og hans mor. Emma Langgaard kendte den unge kvinde via sit frivillige arbejde i KFUK, og Constances stilling i hjemmet blev nærmest husholderske.
Et år efter hans mors død i 1926 giftede Rued Langgaard sig efter moderens ønske med Constance. Ægteparret fik ingen børn og ægteskabet blev aldrig fuldbyrdet. Det var Constances opgave at tage sig af Rued Langgaard og være ham behjælpelig i hans komponistvirksomhed, et hverv hun varetog med stor omhu frem til Rued Langgaards død.
Isoleret som komponist
Efter en vis succes som komponist i sine helt unge år blev Rued Langgaard i mellemkrigstiden en isoleret skikkelse. Han fik statsstøtte fra en alder af 29 år, men vandt aldrig fodfæste i det københavnske musikliv. Selvom han var yderst produktiv som komponist, blev hans værker sjældent opført i hans levetid, dog af og til spillet i radioen. Han ansås for en særling, og hans musik faldt ikke i tidens smag.
Rued Langgaard overtog sine forældres romantisk-religiøse verdensbillede og deres vision om hans særlige musikalske mission. En sådan musikopfattelse var ude af trit med samtiden, hvor Carl Nielsens mere jordnære og folkelige musik var i højsædet. Desuden havde dele af Rued Langgaards musik, især i tidsrummet 1919-1924, et eksperimenterende præg, som hans danske samtid ikke forstod at værdsætte.
Et af Langgaards mest eksperimenterende værker er Sfærernes musik (1919). Værket er skrevet for stort orkester, orgel og kor, et støttende (fjernt) orkester og en sopransolist. Der indgår også et åbent klaver, hvor der spilles direkte på strengene i stedet for på tangenterne – en helt ny ide fra Langgaards side.
Musikken er statisk, der er ingen form, ingen fremdrift, næsten ingen melodi, kun vekslende klange, der udtrykker fredfyldte, dystre og ekstatiske stemninger. Værket er med Langgaards egne ord ’Indhyllet i sorte slør og uigennemtrængelige dødståger’. Kompositionen slutter med et brag af en undergangsvision, en kamp mellem Krist og Antikrist, hvor englekor og himmelsk harpeklang (frembragt ved at spille på klaverets strenge) brydes med tordnende paukeslag og larmende bækkener.
Sfærernes musik blev kun opført to gange (i Tyskland i 1921og1922) i Langgaards levetid. Værket vakte ingen genklang i Danmark. Det lå hen i næsten 50 år, før det blev genopdaget. Det blev opført første gang i Stockholm i 1968, men kunne først høres i sin fulde udstrækning i i Danmark i 1980.
Sit største nederlag led Rued Langgaard, da hans stort anlagte eksperimentelle opera Antikrist (1921-23) blev afvist af Det Kgl. Teater. Begrundelsen var, at teksten, skrevet af Langgaard selv, var ‘dunkel og meget lidt tilgængelig’. Langgaard omarbejdede operaen 1926-30, og fik på ny afslag fra Det Kgl. Teater, igen med teksten som begrundelse. Til Berlingske Tidende udtalte direktøren for Det Kgl. Teater: ’Man kan jo ikke så godt bruge en operatekst, der består ene og alene af tankestreger’.
Langgaards eksperimenterende kompositioner ophørte fra midten af 1920’erne. Frem til begyndelsen af 1940’erne skrev han mere traditionel, romantisk musik, der lød som noget, man kunne have hørt før 1. verdenskrig. Det vakte ingen genklang i samtiden.
Det var Langgaards brændende ønske at få embede som organist ved siden af sin komponistvirksomhed. Han opnåede et par midlertidige ansættelser. Fra 1915 til 1917 var han assistentorganist ved Garnisonskirken i København, og 1926-30 var han konstitueret organist ved Christiansborg Slotskirke. Han blev forbigået, da stillingen ved Christiansborg Slotskirke blev omdannet til en fast stilling.
Trods en lang række ansøgninger lykkedes det ham ikke at opnå en fast stilling som organist i København. Ingen københavnske kirker ønskede at fastansætte ham, selvom han var kendt som en fremragende orgelvirtuos.
Domorganist i Ribe
Først i 1940, i en alder af 46 år, lykkedes det Rued Langgaard at få en fast stilling som organist ved domkirken i Ribe. Her fik han gode muligheder som komponist. Han fik sit eget kirkekor, som han komponerede musik til, og han kunne spille sine egne orgelværker ved kirkens gudstjenester.
I Ribe blomstrede han op som komponist. Hans musik fik ny energi, med et præg af trodsighed, hæmningsløshed og protest – en reaktion på hans isolerede situation som komponist.
Hans tilværelse i Ribe gik ikke stille af, han havde mange store og små konflikter med menighedsråd, præster og Ribes borgere, som anså ham for aparte. Kun nogle få værdsatte ham og hans musik.
Rued Langgaard forvandt aldrig sin forvisning fra Københavns musikliv. Hans vrede rettede sig især mod Carl Nielsen. Han kunne sige om Carl Nielsens musik: ’Den musik ejer jo ingen skønhed, ingen ånd; den minder mig kun om kostald’. I 1948 komponerede han ligefrem et sarkastisk korværk ’Carl Nielsen, vor store komponist’, der bestod af 32 takter, der skulle spilles i det uendelige.
I 1952, kort før sin 59-års fødselsdag, døde Rued Langgaard i Ribe, uden anerkendelse som komponist.
Han er begravet på Holmens Kirkegård.
A cappella sange for kor
Langgaard skrev kun få verdslige sange for kor a cappella. Han havde ingen forbindelse med amatørmusiklivet, at skrive folkelige sange ligesom Carl Nielsen lå ham fjernt. Hovedparten af de verdslige sange for flerstemmigt kor er komponeret i perioden 1916-19, hvor han var en ung mand i tyverne.
I 1916 satte han musik til to digte, der handler om stemningsfulde naturoplevelser i Norge, Lokkende toner og Sæterjenten. Senere, muligvis i 1918, kom Høstfuglen til, også med norsk motiv. Langgaard har aldrig besøgt Norge, men digtenes følelsesmættede beskrivelser af den norske natur stemmer godt overens med hans eget romantiske natursyn. Langgaardfamilien havde flere norske bekendte, og Langgaard har sat andre norske digte i musik for solist og klaver.
I 1919 komponerede han Rosengårdsviser til sørgmodige kærlighedsdigte af Thor Lange. Sangene er opkaldt efter huset Rosengården, som ligger i byen Kyrkhult i Blekinge. Familien Langgaard tilbragte sommeren 1913 på Rosengården. Det var den sidste sommer, familien Langgaard var samlet inden faderens død i 1914.
Den sommer oplevede Langgaard sin første forelskelse, nemlig i den to år ældre Dora From, som også ferierede i Kyrkhult. Forbindelsen gled ud i 1914. I 1917 blev Dora gift med en anden, men Langgaard glemte hende aldrig. I årene efter ferieopholdet skrev han flere værker til hendes pris. Rosengårdsviserne er efter al sandsynlighed skrevet til minde om Dora.
Langgaard traf Dora igen 8 år senere, efter at Constance var flyttet ind hos Langgaard og hans mor. Dora og Langgaard besøgte hinanden regelmæssigt, skrev breve, gik ture – til stor frustration for Constance. Da Dora var katolik, kunne hun ikke blive skilt, så ægteskab kunne ikke komme på tale. I maj 1925 kom Dora for sidste gang på besøg hos Langgaard.
Rosengårdsviser og de andre korsange var ukendte for offentligheden i Langgaards levetid og mange år frem. Rosengårdsviserne blev først udgivet i 1994, de tre andre sange i 2000. I dag er sangene på programmet ved mange korkoncerter landet over. Alle sangene er på Ringstedkorets repertoire.
Genopdagelsen af Rued Langgaards musik
Rued Langgaards samlede produktion omfatter over 400 værker, heraf 16 symfonier, mere end 150 sange, arbejder for klaver og orgel, samt operaen Antikrist.
Efter hans død i 1952 blev hans musik stort set glemt, men fra slutningen af 1960’erne blev han genopdaget. Hans tidlige, eksperimenterende stil blev værdsat, fordi den havde mange lighedspunkter med 1960’ernes avantgardemusik.
I dag spilles og synges Rued Langgaards musik både i Danmark og i udlandet, og hvert år afholdes der Langgaard-festival i Ribe.
I anledning af 50-året for Rued Langgaards død i 2002, blev hans hovedværk, operaen Antikrist opført for første gang på en dansk scene i Christiansborg Ridehus med DR Radiokoret, DR Radiosymfoniorkestret, solister fra Det Kgl. Teater og dirigenten Thomas Dausgaard. En optagelse fra koncerten er tilgængelig på YouTube. Operaen er optaget på Kulturministeriets kanonliste.