Koncert i Klostermarkskirken 26. juni

I smeltende hede løb Ringstedkorets første sommerkoncert siden 2019 af stablen. Kirken var fyldt til sidste plads med et forventningsfuldt publikum, som skulle opleve Max Sydendals første koncert som dirigent for Ringstedkoret.

Max Sydendal indfriede alle forventninger. Med et blandet program af klassisk og rytmisk musik fik han revet publikum med sig.

Iben Bidstrup, sopran i koret, gav en gribende tolkning af Musens sang fra ‘Mød mig på Cassiopeia’.

Det afsluttende Medley med swingende sange fra 1950’erne, akkompagneret af Max på guitar, fik smilet frem hos publikum.