Tak for i år

Formandens tale den 26. nov.:

Kære alle

Velkommen til årets sidste korprøve.

Da jeg desværre ikke kan deltage i juleafslutningen hos Jane og Svend, vil jeg gerne holde en lille tale for jer nu og sige rigtig mange tak for i år.

Kære Max og Kære kormedlemmer. Det var en fornøjelse at deltage i koncerten den 17.november i sct. Bendts kirke

Vi har arbejdet intenst med koncerten det meste af året. Og det har været en spændende rejse, at se hvordan Max´s, Missa Brevis har taget form og foldet sig ud. Jeg var med til at synge den, dengang den blev uropført i 1986. og jeg har glædet mig meget til at være med til at opføre den igen. Selv om værket var komponeret, har du haft et enormt stort arbejde med at få det renskrevet og lavet øvefiler til såvel kor som orkester og solister. Det har desuden været en kæmpe stor opgave at få messen indøvet til den perfektion som du gerne vil have. Koret har knoklet sammen med dig, og/ eller du har knoklet sammen med koret. Basser og alter har endda, på eget initiativ, mødets privat hos henholdsvis Sonnich og Birgitte for at blive mere sikre i de vanskeligste passager og det har også været medvirkende til at vi kunne værkerne til perfektion- eller næsten da. Der ud over har du også arbejdet med at få Bohemia Rapsodi udsat for kor og orkester, et initiativ der gav genlyd blandt publikum til koncerten. Det var den perfekte afslutning på vores 3. kirkekoncert: fra Barok til Rock.

Selv om vi har arbejdet intenst, har der også været plads til en god og hyggelig stemning til korprøverne, og jeg vil gerne takke for den store opbakning og engagement der har været i koret til de ekstra øvelørdage der har været afholdt. I har arbejdet intenst og engageret. 

Bestyrelsen skal også have en stor tak for samarbejdet med koncerten, og de rigtig mange opgaver som I har påtaget jer.

Det har været et arbejdsomt år og nu trænger vi nok alle til at holde ferie.

I ønskes en rigtig glædelig jul, og på gensyn den 14. januar hvor vi skal tage fat på forårets og eller sommerens program.