Årlige arkiver: 2021

23 indlæg

Så synger vi igen …..

Ringstedkorets første øveaften efter sommerferien er tirsdag d. 17. august.

Vi øver hver tirsdag i Campusskolens kantine kl. 19-21.30. Nye medlemmer er velkomne, kontakt formand Maiken Petersen (tlf. 41 41 26 28, mail: formand@ringstedkoret.dk) og aftal en prøveaften. Det bedste udbytte får man, hvis man er med fra sæsonstart.

Der er flere spændende opgaver at tage fat på i efterårssæsonen. I oktober får Ringsted besøg af det tjekkiske ungdomskor Mendik, som består af 52 unge sangere. Mendik og Ringstedkoret holder fælles koncert tirsdag d. 26. oktober.

Korets største opgave i efteråret er indstudering af G. Rossinis værk Petite Messe solennelle. Midt i oktober holder vi korweekend, hvor der bliver lejlighed til at øve værket intensivt over et par dage. Ringstedkoret deltager i en opførelse af værket i Helligaandskirken i København søndag d. 14. november kl. 16.00.

Sommersang i det fri

Ringstedkoret starter efterårssæsonen 17. august 2021. Men vi ligger ikke på den lade side her i sommer.

Hen over sommeren øver Ringstedkoret nogle søndage i private haver, stillet til rådighed af kormedlemmer.
Sommersang startede sidste år som et corona-initiativ, med så stor opbakning, at Ringstedkoret gentager successen her i sommeren 2021.

Billedet viser den første søndag med sommersang. Vejret er fantastisk, koret er i fuld gang med at synge, og og efter øvningen vanker der kaffe og jordbærkage.

Sommerkoncert aflyst!

Ringstedkorets planlagte sommerkoncert i Klostermarkskirken d. 20. juni er aflyst. Det sker af sikkerhedshensyn i forhold til corona.

Ringstedkoret synger snart igen!

Nu bliver det snart igen muligt at synge i kor. Hvis alt går vel, kan indendørs kultur- og fritidsaktiviteter gå i gang igen fra 21. maj.

I Ringstedkoret glæder vi os meget til at komme i gang igen. Første øveaften bliver tirsdag d. 25. maj. Nye sangere er velkomne.

Sommerkoncerten d. 20 juni i Klostermarkskirken står for døren. Ved koncerten synger koret en buket af vores skønne danske sommersange. Publikum inviteres til at synge med i koret og mærke, hvor dejligt og medrivende det er at synge sammen. Ved koncerten serveres et lille glas. Flere detaljer om koncerten kommer senere.

Sommerkoncert 20. juni 2021

Ringstedkoret har planlagt en sommerkoncert i Klostermarkskirken d. 20. juni kl. 16. Oprindelig var planen at opføre Skabelsen af Haydn. Men i disse coronatider, hvor vi ikke kan øve os sammen, kan vi ikke nå at forberede et stort værk som Skabelsen, det bliver en anden gang.

Et nyt program for sommerkoncerten er under planlægning.

Det kan blive nødvendigt at aflyse koncerten p.g.a. corona, det kan vi ikke vide. Men vi håber det bedste, og øver os sammen, så snart regeringens bestemmelser om forsamlinger giver mulighed for det.