Løst & fast fra formanden

111 indlæg
Inge Marie Jacobsen Formand fra feb. 2024

Velkommen til formandens info.

Her kan du læse kornyheder af forskellig slags, som jeg mener, har relevans og generel interesse.

Du er også meget velkommen til at kontakte mig på formand@ringstedkoret.dk

Korhilsen

fra Inge Marie

Medlems nyt/- og div. aktuelt

Beate Hammer Christensen har meldt sig ud af Ringstedkoret. På korets vegne ønsker jeg hende alt godt fremover.

For nylig har vi optaget Lars Handler som er tenor og Sonja Fredholm som er sopran, velkommen i koret, og håber de bliver glade for at være en del af koret.

Jeg er lige blevet gjort opmærksom på, at jeg aldrig har fået budt Louise Petersen (som er alt) velkommen. Det er en beklagelig fejl, så det råder jeg straks bod på, selvfølgelig skal Louise også bydes hjerteligt velkommen, og jeg har indtryk af at Louise er faldet rigtig godt til.

MS Dans afholder et Knæk Cancer arrangement i Ahornhallen den 4. oktober. Vi er blevet spurgt om vi vil underholde ved 16.00-tiden for 30– 50 mennesker.

I må meget gerne melde tilbage om I kan deltage, hurtigst muligt.

Ida Nystad har henvendt sig, for at høre om stillingen som dirigent for Ringstedkoret er ledigt. Her er et opslag – klik her – som fortæller om en koncert som hun skal medvirke i sammen med Ann Petersen og John Kruse mandag, d. 29. sep. 2025 kl. 20:00.

I hører nærmere, når jeg ved hvornår Ida kan komme og lave en prøvedirektion.

Korhilsen

Inge Marie

Invitation til TV2 optagelse

Kære kor,

Ringstedkoret er blevet inviteret til at medvirke i en tv-udsendelse onsdag den 1. oktober. Jeg ser det som en enestående mulighed for at lave lidt PR for koret, og håber på at få så megen opbakning at vi kan deltage. Læs en kopi herunder af den mail, jeg har modtaget.

Jeg håber, rigtig mange kan få tid til at være med, og vil gerne høre fra alle senest på tirsdag aften.

Korhilsen
Inge Marie

————————————————————————————————————————–

Kopi af mail-forespørgsel fra Mathias Bojer til Inge Marie

Til formand@ringstedkoret.dk

Hermed en forespørgsel på Ringstedkoret til TV-optagelse den 1. oktober. 

Ifm. konkurrence-programmet Fear Factor, har vi en sjov, hyggelig gennemgående ting; når en deltager eller hold skal forlade programmet, sender vi dem afsted på en sjov eller hyggelig måde.

En af vores ønsker er, at et kor (jer) – sender personen afsted med sangen; ‘Du kom med alt det der var dig’. 
Optagelserne foregår på det nedlagte Danish Crown-slagteri i Ringsted. Værten er Ruben Søltoft. 

Vi har ikke tidsplanen helt på plads endnu, men et kvalificeret bud er 18-19:30.

Vh
Mathias Bojer
Metronome

Mailadresse:
mathias.bojer@metronome.dk

————————————————————————————————————————–

Ringstedkoret søger ny dirigent

Kære kormedlemmer

Jeg sender stillingsopslaget til jer, så I har mulighed for at sende det videre, hvis I kender nogen, der kunne tænke sig at dirigere koret. Filen kan også printes her

På korets hjemmeside ligger der et billede som trænger til at blive opdateret, fordi der er nogle medlemmer på billedet, som er stoppet, og fordi vi har fået flere nye medlemmer siden billedet blev taget, så på tirsdag kommer fotografen Marianne, og tager et par billeder af os, mens vi øver.

På glædeligt gensyn på tirsdag.

Inge Marie

Landsdækkende kampagne “Frivillig fredag”

Fra Ringsted Kommune har vi modtaget denne invitation, en opfordring for repræsentanter fra en forening til en netværksaften om “fællesskaber”.
Højdepunktet er et inspirerende foredrag af Esben Danielsen læs invitation her.

Du er velkommen til at deltage. Tilmelding skal ske senest torsdag, d. 18. sep. 2025 kl. 12 på ‘online’-blanket. Den kommer frem ved at trykke på tilmelding herunder.

Deltagelse er gratis, og der er begrænsede pladser, tilmelding ‘først til mølle’.

Korhilsen Inge Marie

Ny sæson

Kære kor,

Jeg håber I har nydt sommeren.

Max stopper ved udgangen af august måned, så vi mødes til første korprøve efter ferien den 12. august klokken 19.00 i Samlingssalen på Dagmarskolen.

Bestyrelsen har sendt stillingsopslag ud til relevante instanser, men da det jo stadig er sommerferie er der lukket indtil midten af august, så vi håber på henvendelser fra interesserede dirigenter i slutningen af august.

Da vi ikke ved hvornår vi får en ny dirigent,  har bestyrelsen besluttet at aflyse korlørdagen i Næstved den 20. september.

Stor tak til Karen, som har skiftet platform til vores mails og hjemmeside. Det skulle bl.a. meget gerne betyde at I alle får meddelelserne fra formanden nu.  

På glædeligt gensyn

Inge Marie

Max stopper som dirigent

Det er med meget stor beklagelse, at koret har modtaget Max´s besked om at han stopper som dirigent for Ringstedkoret.

Det bliver et stort tab for koret, både på grund af det musikalske niveau vi er på nu, som er Max´s fortjeneste, og også fordi koret og Max har haft et helt unikt godt samarbejde. Jeg respekterer selvfølgelig Max´s behov for at lave den musik, han også brænder for, og jeg ønsker ham held og lykke med de fremtidige projekter.

Bestyrelsen vil hurtigst muligt få sendt et stillingsopslag afsted, og I vil blive holdt orienteret med hensyn til ansøgere og prøvedirektion.

På trods af den triste nyhed ønsker jeg jer en rigtig god sommer, og jeg glæder mig til gensyn den 12. august.

Korhilsen

Inge Marie

Tak for i søndags

Kære kor.

Tusind tak for jeres bidrag til en rigtig flot koncert i søndags. Jeg hørte rigtig mange tilhørere, der tilkendegav at vi havde en flot klang, og at vi sang virkelig dejligt.

Jeg har fået en mail fra Frode, som jeg vedhæfter denne mail.

I må have en rigtig dejlig sommer, og på glædeligt gensyn den 12. august. Hvor vi mødes er endnu ikke på plads, men I hører nærmere, inden sæsonen starter igen.

Korhilsen

Inge Marie

Formand Inge Marie Jacobsen overrækker et æresbevis til Frode Hansen. Se det her

Modtaget mail fra Frode

Kære Ringstedkor!

Hermed en stor tak for en dejlig dag sammen med jer i søndags.

Vi overværede en fremragende koncert. At I synger godt, har vi aldrig været i tvivl om. Men at høre koret fra tilskuerrækkerne, var helt fantastisk.

Bassernes lille “skovtur” i “Üt i vår haga” formåede ikke at forstyrre helhedsindtrykket. Det var bare en glimrende koncert I leverede.

Det var også interessant at observere Max, hvordan han virkelig har fat i musikken og i jer. Koret er godt kørende med ham.

Sommerafslutningen hos Charlotte og Kaj nød vi meget. I er bare allesammen dejlige at være sammen med.

Mange kærlige hilsener -og alt godt

fra Thyra og Frode.

Koncert på søndag

Vores koncert på søndag er omtalt i lokalbladet, og den kan læses på korets hjemmeside under kommende koncert.

Med hensyn til påklædning, står der i koncertinformationen, at vi skal have hvid bluse eller skjorte på og sorte bukser eller nederdel, men hvis det passer jer bedre at have sort på for oven og hvidt for neden, er det også en mulighed.

På glædeligt gensyn på søndag klokken 12.00 i Klostermarkskirken.

Korhilsen

Inge Marie

Lidt af hvert

Vedrørende sidste ” løst og fast fra formanden”, beklager jeg at jeg ikke fik nævnt at Inge Hamstrup også deltog i flytningen af klaver samt tilbehør, og hun blev lige så våd som os andre fordi vi blev overrasket af et skybrud netop som klaveret blev båret ud af samlingssalen.

Der er endnu ikke noget aftalt med hensyn til vores fremtidige procedure, om vi kan låne flyglet i samlingssalen, eller om vi skal finde nye lokaler når vi starter op igen, men jeg skriver så snart vi ved hvordan vi skal forholde os, og vi skal nok finde en løsning.

Vi har en del medlemmer der holder pause fra koret, på grund af sygdom, orlov med mere, men selvfølgelig er alle velkomne til at overvære koncerten uden beregning. Bestyrelsen har desuden besluttet at vores nye æresmedlem, Frode og Thyra er velkomne og vores tidligere dirigent Bjørn og hans kone, Vibeke også inviteret. Desuden har Rita fået en fribillet som tak for den stor hjælp hun har bidraget med til korets hjemmeside.

Vibeke Nielsen er desværre stoppet i koret på grund af mangel på tid. Vibeke er selvfølgelig ligeledes velkommen til at overvære koncerten, og hun skal være velkommen tilbage til koret, når hun får tid.

Tusind tak til Jane og Karen, der har uddelt 50 plakater for vores sommerkoncert

Rigtig god weekend og mange Korhilsner

Inge Marie

Aktuelt lige nu

Dagmarskolen har haft brandtilsyn, og skolen fik påbud om at fjerne alt brandbart fra flugtvejen hvor klaveret står, så vi tog det med os i går aftes. Tusind tak til Max, Louise, Mette og Sonnich for hjælpen med at få bugseret både opbevaringskassen og klaveret ned af trapperne. Bestyrelsen tager klaveret med igen på tirsdag, hvis vi ikke kan få lov at benytte flyglet.

Når sommerkoncerten er slut, skal I aflevere mappen med de to medley´er til Birgitte. De behøver ikke at blive visket rene. Hvis I endnu ikke har afleveret Missa Brevis, bedes I også aflevere den til Birgitte.

Korhilsen

Inge Marie